Maleri Erhverv

Turkis, guld og røde striber: paletten i Erhvervsbillederne

Hvor kommer den turkis fra, der vender tilbage på næsten alle Erhvervsbillederne ?

Læg tre af disse lærreder side om side, og den samme nuance vender tilbage, fra skroget på en helikopter til en mands uniform på march. Denne lyse turkis er ikke et luneshow på paletten. Erhvervsbillederne viser erhverv, der udøves i højden eller på åbent hav, og det er den farve, luften i stor højde og det lavvandede vand tager: en udvasket blå, næsten bleget ved horisonten, dybere mod toppen af rammen. Den fylder baggrunden, og på den træder hjelmen, finnen, bølgekammen frem. Før man overhovedet kan identificere køretøjet, ved man, at scenen foregår langt fra jorden.

På en væg fungerer denne kølige dominant som et vindue. Den trækker sig tilbage, den ånder, den mætter ikke rummet, som en massiv rød ville gøre. Det er derfor, disse billeder er overraskende lette at leve med trods motivernes hårdhed; man kan se dem hver morgen uden at blive træt af dem. Hængt på en lys væg styrker de fornemmelsen af rum. På en mørk væg bliver turkisen lysende og tager over som en lyskilde, hvilket passer godt til dårligt oplyste gange og trapperum.

Guldet sidder kun på de belyste kanter og på galonerne

Guldet, der fremhæver en flyverkrop, en skrog eller en silhuet i Erhvervsbillederne, har ingenting dekorativt over sig. Se, hvor det aflejres: på en vingekant, på en hjelms rand, på en skulderlilje, på en bølges kam, altid på den side, hvorfra aftenens lys falder. Alle andre steder forbliver det samme lærred tavst, næsten gråt. Maleren forveksler dermed to guld, solens lave lys fra aftenflyvningerne og messingen fra emblemerne. Guldet lyser derfor aldrig alene: det tegner konturen af en bevægelse i lys og giver disse scener deres varme uden at forvandle dem til en ceremonikulisse.

Et enkelt jetspor er nok til at tænde Erhvervsbillederne

Se på det areal, som det røde og orange faktisk optager i Erhvervsbillederne: det forbliver ganske lille. Et spor bag en jetmotor, en kant på et skrog, et glød af en optændt sky, og det er alt. Denne sparsommelighed er beregnet. Det røde er her forbrændingens og alarmens farve, to ting disse erhverv omgås uden nogensinde at lade dem fylde billedfeltet. Reduceret til en accent virker det som et signal : øjet finder det først, følger den bane, det tegner, og vender derefter tilbage til roen i baggrunden. Det er denne frem- og tilbagegang, der skaber bevægelsen.

Denne sparsommelighed har en direkte konsekvens derhjemme. En minoritets varm accent passer til næsten alt, der findes i et rum: lyst træ, cognacfarvet læder, en lampes messing, en gammel mursten. Intet skal males om, intet skal matches møjsommeligt. Og hvis din stue mangler relief, fungerer disse glimt af rødt og orange som tegnsætning; de er nok til at vække en helt neutral væg uden at påtvinge hele rummet en dominerende farve. Det er ofte netop det, man søger, når man stadig tøver med at hænge et så markant billede op.

Erhvervsbilleder uden arbejdsbord eller værktøj: himlen og bølgerne som værksted

Hvad ser vi i stedet for arbejdsbordet og de ordnede værktøjer?

Fra en kollektion viet erhverv forventer man hænder i arbejde, en arbejdsbænk, pænt opbevarede værktøjer. Maleriserien Erhverv gør netop det modsatte: omgivelserne er altid det element, der gennemkrydses, et loft af skyer, grå bølger, et gardin af høje græsser. Det skyldes selve disse erhvervs natur, som ikke har noget fast sted og tager deres arbejdsplads med sig. På disse lærreder rummer værkstedet derfor hele sig selv i et cockpits glasstruktur, et skrog furet af salt, en fastspændt feltuniform. Man ser aldrig manden uden sit miljø.

For den, der hænger disse billeder op, er forskellen betydelig. Et malet værksted forbliver et lukket sted, der lukker væggen om sig selv. En åben himmel eller et hav uden ende gør det modsatte: den gennembryder væggen og forlænger rummet. Det er netop, hvad man søger i en gang uden vindue eller et trangt kontor, hvor man tilbringer timer over for den samme væg. Disse åbne horisonter skaber en flugtfornemmelse, som hverken et portræt eller et stillleben nogensinde ville opnå.

Alt, der rager over horisonten i Maleriserien Erhverv: kølsvin, hjelm, flagstang

Én detalje går upåagtet hen, indtil man har lagt mærke til den: i Maleriserien Erhverv er horisontlinjen placeret meget lavt, i den sidste fjerdedel af lærredet, eller skubbet helt uden for rammen. Alt det øvrige er himmel eller åbent vand. Et kølsvin, en hjelm, en flagstang tegner sig derfor op over blikket, og man befinder sig placeret under dem og må løfte hovedet, præcis som ved foden af et monument, hvor kæmperen ses nedefra. Hængt lidt højt op dominerer et lærred bygget sådan rummet og påtvinger stilhed.

Hvordan skyerne stablet bag et fly i flugt trækker væggen i en gang tilbage

Den måde, himlen er bygget op på, ændrer opfattelsen af et passagested. I Maleriserien Erhverv er skyerne sjældent kompakte; de åbner sig i dybden, stabler flere planer og lader et lysglimt glide ind i baggrunden. Denne lagdeling skaber et reelt perspektiv, ikke blot et fladt billede. Placeret i en gang, en entré eller et trappeopgang, steder man passerer uden at standse, får denne slags baggrund væggen til synligt at træde tilbage og bryder indtrykket af en tunnel. Bevægelsen antydet af striberne og kølvandet ledsager i øvrigt den, der går forbi.

Skalaen i Maleriserien Erhverv: en hjelmklædt silhuet, en enorm maskine

Hvorfor ser man næsten ingen ansigter på disse lærreder?

Det er det første, der slår en, når man ser på Maleriserien Erhverv tæt på: ansigtstrækkene er ikke til stede. En nedsænket visir, en hjelm set i tre kvart, et skulder, en ryg bøjet under anstrengelsen, nogle gange en blot sort silhuet mod himlen i modlys. Det, der identificerer manden, findes andetsteds: i uniformens snit, kroppens hældning, hånden der holder fast om en flagstang, alt det uniformen viser af funktionen før individet. Maleren holder sig til det. Disse lærreder forestiller ikke hr. den og den, men piloten, sømanden, fanebæreren.

Effekten er meget anderledes end et portræt på væggen. Et ansigt ser på én og ender med at gøre sin tilstedeværelse gældende i rummet. En anonym silhuet efterlader derimod pladsen tom; enhver kan projicere en far, en bedstefar, en kammerat fra regimentet eller sig selv som tyveårig. Det forklarer den følelsesmæssige ladning disse billeder har i familier, hvor nogen har tjent. Man hænger ikke et fremmed billede op, men et erhverv, man har kendt tæt på, og mindet sætter sig af sig selv i silhuetten.

Kølsvinet, skroget, flagstangen: alt stiger mod højre i Maleriserien Erhverv

Gå disse billeder igennem og kig kun på linjerne: i Maleriserien Erhverv stiger næsten alt fra venstre mod højre. Et fartøj, der klatrer og efterlader sin kondensstribe, et skrog der skærer overfladen med forstavnen, en flagstang som flere arme rejser, en foroverbøjet løbetur mod billedets øverste del. Selv skyerne følger denne skråning. Ingen af disse lærreder lader sit motiv synke ned mod det nederste hjørne, og denne opadgående diagonal, der går igen fra billede til billede, er det, der gør dem optimistiske trods scenernes hårdhed. På en væg trækker denne opadgående bevægelse blikket op.

Det styrer valget af rum. Et kontor, et arbejdsrum, et sted hvor man træffer beslutninger: disse silhuetter i handling spiller her den rolle, et landskab ikke ville spille, nemlig en påmindelse om engagement. I et teenageværelse erstatter de med fordel flygtige plakater med et billede, der holder i årevis. Og i en stue hænger man dem helst alene på en fri væg, fordi det er billeder, der kræver lidt afstand for at afsløre deres skalaforhold.

Hvem taler disse uniformerede silhuetter egentlig til?

Tavlerne Métiers henvender sig ikke kun til kendere, der kan navngive et apparat ud fra dets drift. De taler først og fremmest til dem, for hvem uniformen minder om en familiehistorie, til dem der har tjent, og til unge der drømmer om at forpligte sig. Men de taler også til dem, der ikke kender noget af det, for det første man ser er ikke materiel, men en fælles indsats: udstrakte arme om den samme stang, et enormt rum at krydse. Emnet er teknisk, men læsningen er det ikke, og det gør det muligt at samle dem i et fælles rum.

FAQ om tavler med metiers

Skal man have båret uniform for at hænge disse billeder op derhjemme?

Nej, og det er faktisk sjældent tilfældet. Disse lærreder læses først som scener af anstrengelse og uendelighed: en lille mand, en maskine, en enorm himmel. Man behøver ikke kende de viste fly for at blive grebet af skalaforholdet. Tidligere militærfolk genkender konkrete minder, andre ser mod og bevægelse. Samlingen fungerer på disse to læseniveauer, hvilket forklarer, at den lige så godt passer i et kontor som i et teenageværelse.

Har det amerikanske flag, der optræder på nogle lærreder, sin plads i et fransk hjem?

Det optræder som motiv i historiemaleriet, på linje med en rejst fanestang eller en kampshimmel. Det billedet fortæller, er den fælles handling at hejse noget sammen, ikke en national tilhørsforhold. Mange hænger det op netop af den grund, uden nogen særlig forbindelse til landet. Hvis ideen alligevel generer, rummer samlingen motiver uden emblem: fly i flugt, skrog der stiger op af vandet, fremrykning i høje græsser, som bærer præcis samme vægt.

Hvordan adskiller disse billeder sig fra en samling fly eller både?

En samling maskiner viser objektet, ofte i profil, som en teknisk tavle. Her er maskinen blot et middel, motivet forbliver erhvervet, altså manden der udøver det og øjeblikket hvor han handler. Man ser en manøvre, en fremkomst, en løbetur, aldrig en model der poserer. Lyset er dramatiseret, streger og kølvand fortæller en bane. Det er forskellen mellem en materielopgørelse og en scene, og scenen ældes bedre på en væg, fordi man stadig læser noget i den.